Kom og se vores 500 kvm2 store butik i Hellerup!

Kom og se vores 500 kvm2 store butik i Hellerup!

Strandvejen 82
2900 Hellerup, Denmark

Man - Fre, 11:00 - 17:30
Lørdag, 10:00 - 14:00
Søndag, Lukket

Hvordan startede ScootWorld?

Min bror Alexander og jeg (Frederik) startede ScootWorld i marts 2012 med idéen om at revolutionære skaterverdenen. Idéen kom sig af, at Alexander allerede kørte på trick løbehjul dengang og det var en oplagt mulighed.

Markedet for trick løbehjul, skateboards og udstyr var generelt meget niche på daværende tidspunkt og konkurrenterne skulle man lede længe efter. Det betød også at der var et såkaldt "hul" i markedet, både hvad der angår butikker der solgte disse produkter, men også i høj grad mangel på kundeservice og vejledning indenfor branchen.

Men hvordan kommer man lige i gang, to brødre på henholdsvis 17- og 13 år i en branche hvor vi havde forholdsvis begrænset viden og midler til at starte vores rejse?

Med hjælp fra vores forældre og vores begges børneopsparing, havde vi råd til at købe produkter hjem til at fylde vores første butik op og begynde at servicerer interesseret kunder på bedst mulig vis.

Det var et hit! og en vellykket start på vores rejse. Det resulterede også i mere blod på tanden til at fortsætte og bygge vores ScootWorld univers til nye højder. Jo mere tid vi brugte på vores lille projekt, jo mere viden fik vi også til at skabe vores allerførste og eget brand, "Striker Scooters", fra bunden.

Det var et mål og en milepæl der kunne krydses af, da vi fik vores første forsendelse hjem og kunne begynde at sælge brandet i vores egen butik og til forhandlere i resten af verdenen.

I 2015 følte vi os for alvor klar til at tage vores passion og DNA med videre til opbygning af vores første hjemmeside. Det var meget vigtigt for os, at vi kunne give samme kundeservice, vejledning og tilbyde et gennemtænkt produktkatalog online, som i butikken.

Det betød samtidig også at vi kunne nå ud til flere kunder end blot ved at have en fysisk butik.

Hvordan skiller vi os ud fra vores konkurrenter?

Eftersom professionel vejledning var en mangel i markedet, valgte vi at grundstenen som vores forretning skulle bygges på, var og er kundeservice, vejledning og kvalitet i særklasse.

Det er ikke altid lige nemt at finde den rigtige størrelse på et løbehjul til ens barn, eller den rigtige længde på et skateboard. Det kræver professionel ekspertise og vejledning. Så om du befinder dig i vores butik, eller surfer rundt online med manglende spørgsmål, så står vi altid klar på tungen, til at give en hjælpende hånd, så du sikrer dig at dit køb rammet plet første gang.

Vi er ikke interesseret i at have en "All Around" butik, med alt godt fra "havet". Derfor plejer vi at sige "Kvalitet fremfor kvantitet". Det ser du også i vores sortiment, hvor vi har haft fokus på at bygge de bedste løbehjulskateboardsrulleskøjter og beskyttelse i høj kvalitet til en bred aldersgruppe, helt fra 2 år til +20 år, til både drenge og piger.

Vi designer og producere selv alle vores brands

Under vores virksomhed ScootWorld ApS, har vi 8 forskellige brands, som vi har bygget og designet fra bunden. Det er vigtigt for os, at vi er med i alle processerne under vores produktion, så vi ved hvilken kvalitet vi tilbyder vores kunder. Derudover har vi også mulighed for at guide og vejlede i forhold til hvilken model og størrelse der passer til den alder vores kunder har.

Inden vi begynder en proces af et nyt produkt eller model, tager vi altid udgangspunkt i hvad vores kunder giver af feedback, både på vores prototype, men også hvad der mangler i markedet på daværende tidspunkt.

Under vores produkt proces, er der mange steps, inden vi launcher et nyt produkt, eller model. Først og fremmest har vi en designproces, hvor vi i samarbejde med fabrikken og vores designer udvælger de farver og former der passer sammen. Derefter får vi lavet en prototype, som vi får testet af vores "riders", så vi sikrer at det nye produkt har de forbedringer og den kvalitet som vi ønsker, før vi udgiver det til alle vores kunder. Det er tyisk en lang men rigtig vigtigt proces, da vi som virksomhed skal stå inde for det nye produkt.

Vores brands

Vi har i alt 8 forskellige brands inden for actionsport kategorien.

Striker Scooter Parts: Dele til trick løbehjul og komplette trick løbehjul

ScootWorld: Dele til trick løbehjul, komplette trick løbehjul og tøj

Panda Freestyle Scooters: Komplette trick løbehjul og nogle dele til trick løbehjul

Elyts: Skate sko og tasker

Reversal Protection: Skate hjelme og knæ- og albuebeskyttere

Skatenhagen: Skateboards

Venor Skates: Inline rulleskøjter til børn

Primus Scooters: Transport løbehjul til voskne og 3-hjulet løbehjul til børn

Flere af vores brands kan du finde i mange forskellige actionsport butikker verden over, og vi er rigtig glade for at så mange skatebutikker vælger at have vores brands i deres sortiment.

Når vi vælger at opbygge nye brands, så prioriterer vi kvalitet, holdbarhed og pris, så alle, om du er nybegynder eller professionel, har muligheden for at få fingrene i ordentligt action sport udstyr.

Vi har samarbejdet med mange actionsport atleter gennem tiden, for at kunne udvikle de helt rigtige produkter, som riders verden over søger.

Hvor står ScootWorld nu?

Det er 2022 og vi har nu været i gang i over 10 år.

Vi er på nuværende tidspunkt i gang med at udvide ScootWorld brandet og vi har indtil videre online universer i Danmark, Tyskland, Sverige og et overordnet univers for hele Europa.

Vores mål er at kunne forstætte med at levere en personlig service og den rigtige vejledning til alle der søger det rette udstyr, til deres action sport hobby. Vi håber på at se vores brands i mange flere action sport butikker rundt omkring i verden, og det kan kun gøres vha. hårdt arbejde og gå-på-mod, som vi vil forstætte med at have fremadrettet.

Vi er først lige startet på denne fantastiske rejse og vi glæder os til at se hvad fremtiden bringer.

Vi vil rigtig gerne takke alle der har været med til at støtte os på vores rejse de seneste 10 år, og vi håber i vil blive ved med det, mange år endnu!

Login

Glemt dit kodeord?

Har du ikke en konto?
Opret konto